Den Musikalske Virksomhed i praksis

Samarbejde

Jeg leverer en lærerig og inspirerende ”ice-breaker”, evt. som en del af et længerevarende forløb, seminar el.lign. Det er teambuilding, lederudvikling og stof til eftertanke i ét.
Igennem et oplæg, som introducerer tankegangen, og et sæt specielt designede øvelser, udforsker vi den spændende metafor, som det musicerende orkester er. Gruppen laver musik sammen (med krop og stemme), og vi får det til at swinge. Øvelserne kan udføres af alle, uanset musikalsk baggrund og kunnen.
Efter hver øvelse er der refleksion, hvorunder deltagerne selv drager konklusionerne og uddrager læring af de praktiske erfaringer.

Ledelse

Gruppens medlemmer får lejlighed til at blive udsat for umusikalsk og ikke-anerkendende ledelse - samt, heldigvis, også for det modsatte. Vi mærker med det samme, hvad det betyder for præstationerne, når præstationerne er musik!
Desuden får gruppens medlemmer mulighed for at dirigere hinanden, med tilstillede opgaver. Hvordan leder man en gruppe i en bestemt retning på en musikalsk og enkel måde?

Anerkendende kommunikation

En dirigent er nødt til at kommunikere anerkendende for at få sit orkester med sig.
I en korworkshop synger vi skønne, rytmiske sange, og fornemmer ledelsesstilens betydning for fornøjelsen og lysten til at lære.
Det er sjovt og rart at synge sammen, uanset forudsætningerne, og desuden lærerigt hvad kommunikation angår. Musik er kommunikation!



Ovenstående koncepter kan bestilles hver for sig, eller, hvis tiden tillader det, i kombinationer efter gruppens behov for læring og inspiration.

Vi kan ikke komme uden om, at det er sjovt at lave øvelserne, og at der er et vist teambuilding element alene i det. Men først og fremmest: ledere såvel som medarbejdere får åbnet øjnene for en ny måde at arbejde sammen på, og får på egen krop mærket, hvad forskellige ledelsesstile betyder for gruppens samlede resultater. Desuden bliver det klart for den enkelte, hvad der kræves af personlig fokuseren, for at gruppen fungerer sammen - musikalsk!


Rent praktisk

Kurset kan vare fra 75 minutter til 3 timer.
Det kan enten være for medarbejdere, ledere, eller helst: begge dele!
Deltagerantal 10-300.
Der skal forefindes flipover og whiteboard/tavle. Lokale med stole og god gulvplads.


Pris
Kr. 8500,- + transport og moms.

Se brochure i pdf